Tadelakt kursus

Vi lærer om den traditionelle overfladebehandlings-metode "tadelakt" som stammer fra Marokko. I praksis skal vi pudse diverse overflader i et sommerhus i Maglesø.

Tid

26. september 2026

27. september 2026

10:00

Sted

Maglesø, Holbæk

Tilmelding senest

11. september 2026

Tadelakt kursus

Tadelakt er en traditionel marrokansk pudsemetode hvor man anvender kalk og sæbe til at skabe en vandtæt overflade.

Den pudsede overflade kan bruges som vægge, gulve eller inventar – også i vådrum.
Overfladen forbliver åndbar og er derfor et godt alternativ i vores bygninger.

Kurset afholdes i det naturskønne Igelsø ved Maglesø, tæt på en badesø og en aktiv grusgrav.

Du vil lære om den traditionelle metode tadelakt, materialernes kvaliteter og muligheder og få praktisk undervisning i hvordan metoden anvendes trin for trin.

Om underviseren
Carl Bastian Dauer Nielsen er murer hos byggeselskabet C.F. Hansen.

Han arbejder ofte med restaureringer, kalk og ler — materialer, der for ham rummer både fremtidens løsninger og fortidens håndværk.‍

Carl har en stor erfaring med tadelakt og vil stå for undervisningen på dagen.

Praktisk info
Kursets varighed er 2 dage, da teknikken kræver flere arbejdsgange herunder hærdetider.

Der er mulighed for at overnatte på stedet enten i en fælles umøbleret sovesal eller i eget telt. Man skal selv medbringe liggeunderlag og sovepose. 

Kurset foregår primært i et uopvarmet værksted/udendørs og deltagere skal have tøj med der passer til vejret. 

På kurset vil alle deltage aktivt og man kan derfor forvente at blive beskidt under arbejdet. Tag arbejdstøj med der kan tåle kalk – kalk kan være ætsende.

Der er et bad til rådighed, dog  med begrænsede mængder af varmt vand, så man må forvente ventetid ved badet. Der er en badesø 10 minutters gang fra stedet, hvor man også kan vaske sig. 

Forplejning
Mad og drikke er inkluderet i kurset (se programmet for mere info).

Hvis du har særlige behov/allergener ift. mad og drikke bedes du gøre Nænsom opmærksomme på dette på mail ved tilmelding. 

Transport
Deltagere skal selv stå for transport. Kurset afholdes i Igelsø, hvor der ikke er adgang med offentlig transport. 
Har du problemer med at finde transport, kan du kontakte os og vi vil forsøge at hjælpe med at arrangere transport. 
Tølløse station ligger ca. 10 km fra stedet.

Program

Lørdag d. 26. september (dag 1)
10:00
Ankomst og formiddagskaffe

10:30
Introduktion til tadelakt v. underviser Carl

11:00 – 12:30
Undervisning – pudsemetoder

12:30
Frokost

13:30 – 15:00
Undervisning – glitte

15:00
Kaffe og kage

16:00
Fri leg – evt. udflugt til badesø/grusgrav for dem som har lyst

19:00
Aftensmad ved bålet

Søndag d. 27. september (dag 2)
9:00
Morgenmad

10:30
Undervisning – slibe

12:00
Frokost

13:00 – 14:30
Undervisning – glitte/polering

14:30
Kaffe + opsamling

15:00
Tak for denne gang

Tilmelding

Udfyld formularen for at tilmelde arrangementet
Ved tilmelding af flere personer bedes du sende os en mail med navne og kontakt-info på alle deltagere.

Prisen for kurset er 500 kr

Ved at klikke “tilmeld” accepterer du vores persondatapolitik og betalingsbetingelser.

En tilmelding er først bekræftet når betaling har fundet sted

Hvis arrangementet aflyses af Nænsom vil den fulde kursuspris refunderes.

Ved afbud tilbagebetales kursusprisen efter følgende vilkår:
Afbud senest 8 uger før kursusstart: 100% tilbagebetaling
Afbud senest 4 uger før kursusstart: 50% tilbagebetaling
Afbud senest 2 uger før kursusstart: 10% tilbagebetaling